-
Favoritliste
Carstensens Tehandel Rooibos Lemon og Ingefær 100 g. DKK 49,00
-
Favoritliste
Carstensens Tehandel Sencha Grøn Te, Rabarber og Fløde 100 g. DKK 45,00
-
Favoritliste
Carstensens Tehandel Prinsesse Tatianas Hvide Te 100 g. DKK 59,00
-
Favoritliste
Carstensens Tehandel Sort Te Chili Trøffel 100 g. DKK 49,00

HISTORIEN OM EN GOD KOP TE
Historien begynder i 1988 hvor Peter og Lena Carstensen åbner Carstensens Tehandel i Aabenraa, efter i flere år at have drevet Peters forældres og bedsteforældres købmandsgård. Parret importerer te af bedste kvalitet fra Asien, og sammensætter de første blandinger, som stadig er en del af sortimentet. Langsomt men sikkert spredtes budskabet om den lille hyggelige "te-producent" i Aabenraa med de mange forskellige varianter, og de første forhandlere og restauranter begyndte at føre te fra Carstensens Tehandel.
I dag drives Carstensens Tehandel af Peters nevø Jacob, der fortsætter firmaets traditioner med teblandinger af højeste kvalitet.
I KAiKU forhandler vi et bredt udvalg af de populære teer fra Carstensens Tehandel, men vi har lidt svært ved at følge med efterspørgslen, så de er ikke alle at finde på hylden hele tiden.
En af klassikerne er Frisørens Teblanding, en urtete der oprindeligt blev serveret hos en frisør i Aarhus, og som udelukkende består af skårne mynteblade og lakridsrod. Den kinesiske Sencha te er en grøn te med rabarber og fløde, der ligesom Sort flødete er en helt særlig smagsoplevelse. Vi forhandler flere udgaver af Hvid te og af den populære Rooibos te, der hverken indeholder koffein eller garvesyre, og naturligvis den kendte Earl Grey i superior udgave.