Forårsfornemmelser
Pia T. Jensen 22. Feb 2017

![]() | Skrevet af Pia Thiesgaard Jensen Content Manager hos KAiKU |


Boost dit forårshumør med skøn inspiration til din terrasse og have
Forår er fornyelse
Foråret nærmer sig med hastige skridt. I butikken hygger vi med krukker, kurve, plantepinde og lanterner.Mens vi venter på duften af forår fra de nyudsprungne træer og solens stråler der varmer krop og sind, så plejer vi vores forårshumør med alle de dejlige ting til udelivet. Bliv selv inspireret af de mange skønne indretningsidéer fra billederne og afprøv KAiKU-teamets bedste uderumstips hjemme hos dig selv.
Man skal ikke være for krukket til krukker
Det bedste tip til uderummet - Brug krukker!
Med krukker har du virkelig mulighed for at trylle og forvandle din terrasse eller have til spændende oaser. I krukkerne kan du plante lige præcis det, du har lyst til. Hvis du senere på året trænger til fornyelse er det nemt at bytte rundt på krukkerne, så de skønneste planter står der, hvor du opholder dig mest.Sådan får du skønne oaser med krukker:
- 1. Tag flere krukker i forskellige størrelser og stil dem samlet. Det giver en fin samhørighed og variation.
- 2. Hold et enkelt udtryk med krukker i samme materiale eller stil.
- 3. Grønne planter fungerer rigtig godt i krukker, da de giver et roligt udtryk. Hvis du gerne vil have farve, så vælg en enkelt blomst eller flere blomstertyper i samme farvetone og miks dem med planterne.

Få plads til mere
Om foråret er det rart med et dejligt bord når krukkerne skal fyldes med løg og planter. Hvis du hører til dem der lader dit plantebord (eller havebord) stå tomt, når du ikke bruger det, så husk at selv små stilleben med krukker, trækasser med plantegrej eller børnenes fund fra strandturen kan gøre en kæmpe forskel på det hyggelige indtryk din have eller terrasse giver.
Indret dit eget luksus uderum
![]() | ![]() | ![]() |
![]() | ![]() | ![]() |
![]() | ![]() | ![]() |
![]() | ![]() | ![]() |