Brug naturens skønne efterårsdetaljer i din indretning
Pia T. Jensen 5. Oct 2016

![]() | Skrevet af Pia Thiesgaard Jensen Content Manager hos KAiKU |
Omfavn efteråret og lad de små detaljer bringe hygge og varme i dit hjem
Det er nu du med stor succes kan bruge ting i marmor og sten til at omfavne efteråret. Brug marmor som smukke og rå detaljer og bring personlige elementer ind i dine stilleben. Du kan sagtens skifte mellem de ting, du stiller frem. Jeg kan bedst lide, når tingene hele tiden har en naturlig udskiftning. Hjemme hos os får børnenes krea-ting en plads blandt stuens faste pynteting sammen med grene, kogler og andre fund som børnene forelsker sig i på deres vandringeri naturen.[TIP]
Når du blander dine ting med smukke dekorative detaljer, viser du personlig stil på en nærværende og interessant måde, og dermed bliver dit hjem et billede af dig. Vælg derfor de smukkeste minder, ting med affektionsværdi og nye indkøb der mikset sammen bliver en energikilde til livsbekræftende glæde.Naturmaterialer med spræl giver liv og farve i din indretning
Kvæder er en flot detalje, du kan hente i naturen. De gule små æblelignende frugter kan spises, men de er stenhårde og skal koges først. De dufter skønt og er stadig naturligt smukke, efterhånden som de tørrer ind. Kvæder finder du i gamle haver og buskadser eller hos velassorterede grønthandlere.
Prøv også at finde andre ting i naturen. Fx havtorn og andre grene med bær, som kan erstatte en buket blomster.






